Den aldrende hesteæderdigter registrerer verdens hastige opløsningResurserne er opbrugt, hestene ædt, lakridssprutten drukket, sprogethar mistet betydning og blomsterne er fjernet.Pludselige dyk i erindringen fylder digteren med vemod, men samtidigruster han sig til den sidste store duel med den magtfulde kollega.Mød mig - og dermed dig selv - med værdighed, synes han at mene, dahan trækker et ...